Ånd ind – ånd ud
Heldigvis er det ikke svært at ånde ind og ud konstant, hele dagen lang, ja, hele livet igennem. Kroppen styrer dit åndedræt helt selv. Hvorfor skal vi så alligevel kigge nærmere på det?
Dit åndedræt fortæller faktisk meget om dig. Det er et spejl af din tilstand.
"Lad mig se, hvordan du trækker vejret, og jeg fortæller dig, hvordan du har det!"
Alle vores store følelser – glæde, vrede, frygt, tristhed og tryghed – er forbundet med åndedrættet. Hvis du for eksempel er angst, kan du mærke det i en hurtigere og mere overfladisk vejrtrækning. På samme måde har disse følelser deres helt specifikke åndedrætsmønster.
Det er måske ikke nyt for dig. Men det nye kan være, at dette ikke er en ensrettet vej. Du kan nemlig også påvirke dine følelser med dit åndedræt. Nærmere sagt kan du forandre din følelsesmæssige tilstand ved at ændre dit åndedræt.
Færre og bedre vejrtrækninger
De fleste mennesker trækker vejret ca. 12-15 gange i minuttet. Tæl selv, hvis du vil!
For vores krop er det dog mest effektivt at trække vejret ca. 5-6 gange i minuttet. Dette kaldes også for hjertekohærent åndedræt. Her slapper kroppen af, og hjerte, lunger og hjerne arbejder synkront sammen.
Vil du gøre noget godt for dig selv? Bevidst træning af åndedrættet mod en langsommere rytme er gavnligt for alle mennesker. Du kan blive mere afslappet – og nogle siger endda mere lykkelig – gennem et godt åndedræt.
Hvis du vil lære mere om det, tilbyder Sundhedsfremme og Forebyggelse både et stressforebyggende forløb og et søvnkursus, hvor du kan fordybe dig i dit åndedræt.
Du kan også se videoen her: Linker til video på Youtube