I Thy vil vi være sunde sammen

I Thy er vi sunde sammen

I 2024 brugte vi sundhedsugen i uge 41 til at sætte fokus på vores alle sammens sundhed, men ugen er blot én af de indsatser, der skal løfte sundheden i Thy og bidrage til at sikre målsætningerne i Thisted Kommunes tværgående strategi Sund Sammen.

Læs strategien

Sundhed hele livet

Med Sund Sammen arbejder vi for at skabe rammerne, der gør det sunde valg til dit nemme valg.

Lige fra det første besøg af sundhedsplejersken i barselboblen til den rehabiliterende pleje på vores plejecentre.

Vi vil give dig mulighederne for at vælge et sundere liv med et fokus på fysisk, social og mental sundhed.

Det handler om langt mere end kost og motion. Det handler om en oplevelse af meningsfuldhed, psykisk velvære og mestring af eget liv. Det handler både om, hvordan vi har det, og om, hvordan vi tar’ de udfordringer, der kommer vores vej.

Sundhed er en kompetence og ressource, du bærer i dig, som du kan dyrke og udvikle livet igennem.

Din sundhed er et middel til målet - og målet er det gode liv.

Vores mission

Vi vil gøre det nemmere at være fysisk aktiv for alle thyboer.

Vi vil styrke mulighederne for at indgå i sunde fællesskaber.

Vi vil sammen fremme den mentale sundhed.

 

Styrke i fælleskaber

Alle målsætningerne i Sund Sammen skal realiseres i det fællesskab, som Thy er.

Vi har både et rigt foreningsliv, aktivt civilsamfund, spændende kulturliv og unik natur.

Alle de ressourcer er et privilegie, der kan gøre en stor forskel for din, min og vores sundhed.

Derfor skal vi dyrke dem, udvikle dem og udbrede kendskabet til dem.